Badetøfler

Badesko og -tøfler er alsidige sko, der kan anvendes til flere forskellige lejligheder. Det kan være rart allerede at iføre sig sine badetøfler, klipklapper eller badesko i omklædningsrummet, da de typisk har en skridsikker sål, som mindsker risikoen for at falde i vådområder. 

Badetøfler er den klassiske åbne model, som er hurtig at komme i og er behagelige at have på både hjemme og ude.

Badesko er den lukkede model og kan både anvendes i og over vandet. 

Hos Svømmespecialisten har vi flere forskellige modeller af badetøfler og badesko både til børn, damer og herrer.

Badesko til damer og herrer

Uanset om du er på udkig efter et par badetøfler, som egner sig til lange gåture på en stenstrand eller svømmesko til pool, havet, vinterbadning eller konkurrence, så har vi et par badesko, der kan opfylde dine ønsker. Hos Svømmespecialisten udbyder vi badesko, som er designet til at passe både damer og herrer. Svømmeskoene fremstår som unisex-modeller med deres afdæmpede farver, dog varierer de i design, så du kan få præcis de par badesko, der matcher dine præferencer.

Det klassiske design

Når badeskoen har et lavt skaft og stopper lige under anklen, er det typisk det, man vil kategorisere som den neutrale og klassiske badesko.

Badesko med højere skaft

Men der er også badesko, som er designet med et højere skaft, som stopper lidt over anklen. Det kan være en fordel for dig, som ønsker ekstra støtte omkring din fod.

Åbne badetøfler

Et par åbne badetøfler kan du nemt tage på, når du skal gå fra stranden og ud i vandet eller fra omklædningsrummet og ned i poolen. Den har typisk en eller to remme, derfor er den ikke på samme måde egnet til at svømme med, da den ikke lukker tæt om din fod, men den er optimal til gåture eller hjemmebrug.

Hvilken model du foretrækker kommer an på, hvilken pasform du føler dig mest komfortabel i og, hvad formålet med din badesko er. Hvis du er i tvivl om, hvad du foretrækker, så er du altid velkommen til at besøge vores butik, så du kan prøve de forskellige valgmuligheder.

Badesko til vinterbadning

Det kan være svært at finde fodfæste, når vinteren melder sin ankomst. Iskolde sten, badebroer og badestiger kan være ekstremt glatte at træde ud på, når de er dækket af sne og is. Men det betyder ikke, at du ikke kan vinterbade. Du skal blot sørge for at have det rette udstyr, så du kan komme sikkert i vandet. Et par badesko er ideelle til vinterbaderen, der ikke vil lade sig slå ud af de glatte overflader. Her er nogle punkter, du som vinterbader kan kigge efter, når du skal vælge badesko:

  • Isolerende materialer: Hvis du gerne vil holde dine fødder varme, kan du gå efter materialer som neopren, der reducerer vandindtrængning og har en isolerende effekt.
  • Skridsikker bund: Når der er iset og glat, er det vigtigt at bunden på dine badesko kan hjælpe dig med at stå fast og mindske risikoen for at falde.
  • Pasform og kvalitet Sørg for at badeskoen lukker tæt om din fod, så du får optimal udnyttelse af de isolerende materialer. Samtidig skal du være opmærksom på, at kvaliteten er slidstærk og egnet til det barske vinter miljø.

Badesko til børn

Der er intet værre end at blive afbrudt i en god leg på stranden, fordi man har trådt i en skrap muslingeskal, eller sandet har været så varmt, at dit barn har brændt sig under fødderne. Her kan et par badesko være med til at holde legen i gang og beskytte dit barns fødder mod skarpe genstande og glohedt sand. Svømmespecialisten tilbyder badesko til børn i flere forskellige farver. De er alle lette og fleksible at have på og er designet til at blive brugt både i og over vandet. Badeskoene har også en skridsikker gummisål, som hjælper dit barn med at holde balancen i svømmehallens våde gulv eller på badebroens glatte overflader.

Få luft til tæerne med klipklapper til damer og mænd
En anden klassiker, som vi har i en dame- og en herremodel, er den populære klipklap – også kaldt flip flop sandaler. De er super nemme og hurtige at påføre sig, når du skal fra omklædningsrummet og ned i poolen eller fra stranden og ud i vandet. Derudover er de lette at have med i tasken, og så er deres gummibund både bløde og fleksible.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp og rådgivning om, hvilke badesko eller badetøfler du skal vælge, så er du velkommen til at kontakte os på mail: info@svømmespecialisten.dk eller telefon: +45 36 72 07 07.

Du kan også besøge os i vores fysiske butik for at prøve størrelser og mærke de forskellige modeller. Vi vil med glæde give dig personlig vejledning ud fra dine behov.